Vejledning
Behandling af svær overvægt
Novo Nordisk har markedsført lægemidlet Wegovy mod overvægt. Undersøgelser har vist, at Wegovy er effektivt, men det er afgørende, at behandlingen ledsages af omlægninger i livsstil i forhold til kost og motion. Særligt hvis vægttabet skal fastholdes på længere sigt.
For at kunne komme i betragtning til behandling med Wegovy skal en række forhold være opfyldt:
Motiveret for vægttab
Tidligere forsøgt andre metoder igennem minimum 6 mdr uden tilstrækkeligt resultat
BMI > 30
Månedlig vejledning og vægtkontrol i klinikken
Accept af behandlingspris
Selve behandlingen består i ugentlige indsprøjtninger i mave eller lår og opstartes i klinikken hos sygeplejersken. Dosis optrappes gradvis. Der ydes ikke sygesikringstilskud til behandlingen, og prisen pr måned ligger mellem 1500 og 3000 kr.
Behandlingen fortsætter indtil et af følgende kriterier er opfyldt:
Ønsket vægttab opnået
Vægten stagnerende
Vægttab < 5% af legemsvægten efter 12 uger
Behandlingsvarighed 6 måneder
Det skal du vide
Overvægt en en risikotilstand, der kan føre til sukkersyge, hjertekarsygdom og belastningsrelaterede lidelser
Sunde vaner i forhold til kost og motion er vigtigere end vægten
Vægten stiger ofte igen, når du stopper Wegovy - særligt hvis ikke du får ændret din livsstil
Vægttab med Wegovy fører ikke blot til tab af fedtvæv, men også muskelmasse. Derfor er det væsentligt at træne for at modvirke blivende tab af muskelstyrke
Ved udeblivelse eller aflysning af de aftalte kontroller forbeholder vi os ret til at afslutte forløbet
Her kan du beregne dit BMI.
Hvis vægttabet skal lykkes og fastholdes, er det vigtigt, at du får ændret din livsstil og dine vaner. Læs her, hvordan du hjælper dig selv med at holde vægten, når du stopper med Wegovy.
